Nyt fra videnskabens verden

Større risiko for demens med tæt trafik nær hjemmet

Større risiko for demens med tæt trafik nær hjemmet

Bor du i nærheden af veje med tæt trafik? Så løber du ifølge en ny undersøgelse en større risiko for at udvikle demens end dem, der bor længere væk. Forklaring kan være forurening, der trænger ind i hjernen via blodet.

Ifølge de canadiske forskere som har offentliggjort deres undersøgelse i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, er risikoen for at udvikle demens syv procent højere blandt dem, der har bopæl inden for 50 meter af en stor vej sammenlignet med en adresse mere end 200 meter væk.

Forurening skaber betændelsestilstand

Forskerne kortlagde forkomsten af demens blandt 6,5 mio. indbyggere i Ontario og kunne ved at sammenligne med trafik i nærheden af bopæl påvise, at den forhøjet risiko ved at bo tæt på tungt trafikerede veje.

“Vores resultater viser , at jo tættere du bor på veje med tung dag-til-dag trafik, desto større er risikoen for at udvikle demens. Med vores omfattende eksponering for trafik og den stigende tendens nu-til-dags til at folk bor i byerne, har dette alvorlige konsekvenser for folkesundheden,” siger Dr. Hong Chen, en af forskerne bag undersøgelsen.

Man ved fra tidligere forskning, at luftforurening kan nå ind i blodet og skabe en betændelsestilstand, der menes at kunne forårsage hjerte-karsygdomme, samt andre sygdomme som for eksempel sukkersyge. Resultaterne fra den nye undersøgelse tyder ifølge forskerne på, at luftforurening via blodet kan nå hjernen og her forårsage neurologiske problemer.

Forskerne fandt til gengæld ingen korrelation mellem bopælens nærhed til tæt trafik og henholdsvis Parkinsons sygdom og multipel sclerose.

 

 

 

 

Foto



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *