Nyt fra videnskabens verden

SpaceX tilbage på sporet med vellykket opsendelse

SpaceX tilbage på sporet med vellykket opsendelse

Det lykkedes lørdag rumfartsvirksomheden SpaceX at sende 10 kommunikationssatellitter i kredløb med deres Falcon 9-raket og derefter returnere raketten sikkert til en flydende drone-platform i Stillehavet.

Vigtig opsendelse

Opsendelsen fra Californien var den 28. succesfulde Falcon 9 opsendelse og en vigtig en af slagsen. I september fik SpaceX således et alvorligt tilbageslag, da en raket eksploderede under optankningen før opsendelse. Arbejde med at klarlægge årsagen trak ud og de efterfølgende opsendelser måtte udsættes.

En vellykket opsendelse var derfor ikke blot nødvendig for at få taget hul på den lange række af opsendelser, der allerede er planlagt, 70 i alt. SpaceX satser  på at gennemføre 27 af disse i 2017, hvilket er tre gange flere end de formåede sidste år. En problemfri opsendelse vil også berolige NASA, som har hyret SpaceX til at sende astronauter op til Den Internationale Rumstation (ISS). De første bemandede testflyninger skal efter planen foretages allerede næste år.

Herunder kan du se raketten returnere til platformen i Stillehavet.

Udover en række Falcon 9 opsendelser, planlægger SpaceX også at teste deres Falcon Heavy raket i 2017. Det er denne større raket, som på sigt skal bruges til missioner til Mars og andre fjerne destinationer. Dertil kommer tests af Crew Dragon rumskibet, som skal bringe astronauter til ISS.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *