Så dybt er havet

I de indre danske farvande er der flere steder blot nogle få meter til bunden. Men vidste du, at verdenshavene i gennemsnit er 3,7 kilometer dybe?

Står du på en dansk kyst og kigger ud over havet, er det altså et lavvandet et af slagsen du ser, i hvert fald sammenlignet med det globale gennemsnit. Tæt ved Skagen er vanddybden ganske vist mere end 100 meter, men længere sydpå i de indre danske farvande er der flere steder bare omkring 10-20 meter dybt.

Cirka 3.682 meter

Havet udgør mere end 70 procent af Jordens overflade og dækker over både afgrundsdybe kløfter og høje, undersøiske bjerge. Ikke overraskende er det derfor ikke helt nemt at udregne en nøjagtig gennemsnitsdybe.

I 2010 brugte et hold amerikanske forskere satellitmålinger til at lave en mere præcis kortlægning af verdenshavene. Satellitterne kan ganske vist ikke se ned gennem vandet til bunden, men måler ujævnheder på overfladen. Er der for eksempel et undersøisk bjerg, vil havoverfladen ovenover bule lidt op.

Deres undersøgelse viste, at havbunden var mere ujævn end man hidtil havde troet. Derfor var den gennemsnitlige havdybe på 3.682 meter, som de efterfølgende regnede sig frem til, også en lille smule mindre end de hidtidige estimater.

Satellitmålinger giver dog ikke et lige så nøjagtigt billede af havbunden, som det man opnår ved opmåling med ekkolod. Skulle man kortlægge alle verdenshavene med ekkolod for at kunne udregne en helt præcis havdybde, ville det dog tage adskillige år. Derfor er det da også kun omkring 1 procent af dybhavet, der indtil videre er kortlagt på den måde.

Liv i dybet

Det dybeste kendte punkt i verdenshavene er Challengerdybet med en dybde på omkring 11.000 meter. Det ligger i Marianergraven øst for Filippinerne der, hvor en oceanbundsplade presses ned under en anden.

Da trykket under vand stiger med én atmosfære for hver 10 meter, er trykket enormt i de dybeste dele af havet. Her kan man kun sende specialbyggede ubåde ned. Flere mennesker har rejst ud i rummet end til bunden af Marianergraven.

Trods det ekstreme tryk, kulden og mørket findes der alligevel organismer, som trives i dybhavet. Man kender til hvaler, som kan dykke mindst 3.000 meter ned. Men der er også dyr, som lever hele deres liv nede i mørket.

Et af de steder på bunden af dybhavet, hvor man finder mest liv, er ved de hydrotermiske væld. Her strømmer varmt vand fra Jordens indre op gennem havbunden, næsten som man kender det fra vulkaner oppe på overfladen. Omkring disse hydrotermiske væld findes ofte et rigt dyreliv, som udnytter den geotermiske varme i stedet for sollys til en form for fotosyntese eller laver kemosyntese.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *