Rensdyret er ikke en helt almindelig hjort

Vidste du, at rensdyr skifter øjenfarve om vinteren? Eller at deres hove krymper om vinteren? Det er bare et par af denne hjortearts bemærkelsesværdige egenskaber, som du kan læse mere om her.

Hunner med gevir

Rensdyret er det eneste medlem af hjortefamlien, hvor både hanner og hunner har gevir. Dog har hannerne det største gevir, som de til gengæld taber allerede først på vinteren efter brunsttiden. Hunner med gevir beholder det helt frem til det tidlige forår. I løbet af vinteren kan man se hunnerne bruge geviret til at skovle sne i jagten på føde.

Navnet “rensdyr” sammer fra det oldnordiske ord “hreinin”, som betyder “hornet dyr”.

ren
Rensdyrene lever fortrinsvis på den arktiske tundra, men der findes også mindre populationer andre steder. Foto: Javier Rodríguez, Creative Commons.

Skifter øjenfarve

Det er ikke kun geviret, der følger årstidernes skiften hos rensdyret. Som en tilpasning til den mørke vinter sker der en ændring i rensdyrets øje. Om sommeren er rensdyrets øjne således gyldne, men om vinteren bliver de dybblå.

Forskere har fundet ud af, at farveændringen skyldes en ændring i det særlige lag i øjet, tapetum lucidum, der findes lige bag nethinden. Dette lag reflekterer det indkomne lys tilbage igennem nethinden. Det betyder, at de lysfølsomme sanseceller i nethinden derved får lyset fra omgivelserne to gange og derved bliver bedre til at opfatte svagt lys. Det er tapetum lucidum, der gør, at du kan se et genskin fra øjnene hos blandt andet katte, hunde og altså rensdyr.

Forklaringen på farveskiftet hos rensdyr: Ligesom hos mennesker og andre dyr, udvider øjets pupil sig hos rensdyrene, når lyset bliver svagt. Udvidelsen sker ved at små muskler i iris trækker sig sammen. Langt mod nord, hvor vintermørket strækker sig over flere måneder, har rensdyrene store pupiller konstant. Norske forskere fandt i 2013 ud af, at denne vedvarende sammentrækning af musklerne i iris øger trykket i rensdyrets øje. Det øgede tryk i øjet ændrer på strukturen af det lysreflekterende lag, tapetum lucidum og en sideeffekt af dette er altså, at laget reflekterer en anden farve, blå.

Hove der krymper

Øjenfarven er ikke de eneste som ændre sig hos renerne, når sommer bliver til vinter. I takt med at den våde tundra fryser til og bliver hård, ændrer rendyrets hove sig. De krymper!

De brede og bløde sommer-hove er gode på et sumpet underlag. Når trædepuderne krymper vinteren, kommer den hårde kant af hoven længere frem. Den gør det nemmere for renen at få fodfæste på hård sne og glat is. Den hårde vinter-hov er også bedre til at grave ned gennem sneen efter føden.

En karibu i Alaska. Foto: Andrew E. Russell, Creative Commons.

Tamrener og vildrener

Det videnskabelige artsnavn for rensdyret er Rangifer tarandus. I mere daglig tale kan du dog støde på to forskellige navne for denne art, karibu og rensdyr. 

Kort fortalt bruges betegnelsen ‘rensdyr’ om en domesticeret eller halv-domesticeret underart af karibuen. Gennem de sidste cirka 3000 år har mennesker således tæmmet og til dels fremavlet rensdyret ud fra vilde karibuer for bedre at kunne udnytte dem til kød, pels og transport. Resultatet er, at de nu halvtamme rener generelt er mere lavbenede, tykkere og ikke mindst mere stedfaste end deres vildlevende slægtninge. De vilde karibuer migrerer således typisk længere mellem den åbne tundra og højfjeldet i sommertiden og de lavereliggende skovene om vinteren.

Der lever primært vilde karibuer i Nordamerika og Grønland. På verdensplan er de vilde karibuer i mindretal i forhold til de halvtamme rensdyr.

De danske rener rykkede nordpå

De sidste rensdyr forsvandt fra Danmark for omkring 12.000 år siden. Efterhånden som isen ved afslutningen af den sidste istid trak sig tilbage, rykkede renerne med nordpå. I dag kan du derfor møde dem højt mod nord i blandt andet Sverige, Norge og Finland. Her holdes de fleste som husdyr, omend de for det meste lever mere eller mindre frit i naturen og kun indfanges nogle få gange i løbet af året.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *