To af Danmarks mest almindelige fugle, musvitten og blåmejsen, bekriger hinanden med både list og magt i kampen om redepladser.

Hulrugere i kamp om reder

Der kan være hård konkurrence om redehuller blandt de hulrugende fugle. Men en ny undersøgelse afslører, at selvom musvitten er større og stærkere, har blåmejsen et modtræk i kampen om reden.

Musvitter stjæler blåmejsernes reder med magt, men blåmejser sniger til gengæld æg ned i musvitternes rede og lader dem klare udrugningen og den efterfølgende opfostringen af ungerne.

Redeparasitisme

Når en fugleart udnytter en anden arts yngelpleje til opfostring af sine unger, kaldes det for redeparasitisme. Et af de mest kendte eksempler på dette er gøgen, som har specialiseret sig i denne adfærd, men også en række andre fuglearter lægger lejlighedsvis deres æg i fremmede arters reder.

Et spansk forskerhold ønskede at undersøge forekomsten af redeparasitisme mellem blåmejser (Cyanistes caeruleus) og musvitter (Parus major). Derfor observerede forskerne 3.000 redekasser i en periode på 3 år. Undersøgelsen viste, at desto færre ledige redekasser, der var, desto flere af rederne (op til 7,2 %) indeholdte fremmede æg.

Ifølge forskerne benytter de to mejsearter meget forskellige strategier, når der er knaphed på egnede redehuller. I halvdelen af de blandede reder havde en blåmejse således sneget et eller to af sine æg ned i en musvitrede. I resten af rederne var æggene blandede, fordi en musvit på et tidspunkt havde fortrængt en blåmejse fra dens rede og udover sine egne æg også udrugede de æg, som allerede var i reden. Blåmejsen kan ikke stille meget op imod den større musvit og forlader som regel reden, hvis det lykkes en musvit at trænge ind.

Det er ifølge forskerholdet første gang, at man detaljeret har dokumenteret blåmejsens parasitisme af musvitters reder. Ligeledes har man heller ikke tidligere dokumenteret, at musvitter stjæler reder.

Forvirrede fugleunger

Man ved fra kontrollerede ombytninger af æg, at blåmejse-unger som er vokset op i en musvit-rede tror, at de selv er musvitter. Forvirringen varer dog kun indtil de forlader reden, hvorefter de begynder at genkende deres artsfællers sang.

Musvitter som er blevet opfostret af en blåmejse, bliver derimod resten af deres liv ved med at tro, at de selv er blåmejser. De synger som blåmejser og forsøger sågar at parre sig med blåmejser.

Man ved endnu ikke, hvorfor musvitterne ikke på samme måde kan genkende deres egen art.