Nyt fra videnskabens verden

Malaria blev brugt til at behandle syfilis

Malaria blev brugt til at behandle syfilis

I dag tænker de fleste på malaria som en ubehagelig sygdom, man risikerer at møde under eksotiske himmelstrøg. Men vidste du at man engang brugte malaria til at behandle syfilispatienter?

Syfilis – en dødbringende sygdom

I dag kan syfilis nemt kureres ved en behandling med penicillin i sygdommens første fase. Men før opdagelsen af antibiotika var syfilis en livstruende sygdom, der i de senere stadier medførte frygtelige skader på blandt andet på centralnervesystemet (neurosyfilis).

Treponema pallidum
Treponema pallidum, som giver syfilis. Foto: Centers for Disease Control and Prevention.

I forsøget på at behandle syfilis, som forårsages af en spiralsnoet bakterie, Treponema pallidum, tyede datidens læger derfor i mangel af bedre til at bruge midler som for eksempel kviksølv, der i sig selv kunne gøre patienterne syge.

Malariaterapi – “ondt skal med ondt fordrives”

I 1927 modtog den østrigske psykiater Julius Wagner-Jauregg (1857-1940) Nobelprisen i medicin for udvikling af malariaterapi som behandling for neurosyfilis – det tredje sygdomsstadie af en infektion med syfilis.

Behandlingen bestod i at inficere syfilispatienter med den mindst aggressive malaria-parasit, Plasmodium vivax, for at fremkalde de karakteristiske, kraftige feberanfald, man tidligere havde observeret have en gavnlig effekt på patienter med neurosyfilis. Julius Wagner-Jauregg brugte malariaterapi for første gang i 1917.

I Nobelkommittéens begrundelse for tildelingen lød det:

“Der findes et ordsprog som lyder: “ondt skal med ondt fordrives” som kan angives som motto for hans behandling af [neurosyfilis-]lammelse. Han helbredte de mentalt angrebne patienter ved at inficere dem med en anden sygdom – malaria.”

Man vurderede på den tid, at malariaterapien havde en positiv effekt på omkring halvdelen af patienterne. Men selvom man benyttede Plasmodium vivax, der forårsager såkaldt “godartet malaria”, medførte behandlingen en dødelighed på omkring 15 procent.

Malariaterapi 1934
Julius Wagner-Jauregg (i mørk jakke til højre) overvåger i 1934 overførslen af blod fra en malariapatient til en patient, der er ramt af neurosyfilis. Foto: Institut für Geschichte der Medizin.

Da man omkring 1945 fandt en effektiv og ufarlig behandling mod syfilis i form af penicillin, var det muligt at stoppe sygdommen effektivt i det første stadie og dermed begrænse tilgangen af nye tilfælde af neurosyfilis. Malariaterapi var dog i brug helt frem til 1970’erne, hvor man forsøgte at behandle de sidste patienter med det tredje stadie af den engang så frygtede sygdom.

Effektiv behandling?

Malariaterapi er således ikke længere en del af den etablerede medicin, og det diskuteres i dag hvor effektiv behandlingen egentlig var.

Man skal huske at da Julius Wagner-Jauregg lancerede sin malariaterapi, fandtes der ingen anden behandling af neurosyfilis. Man har derfor nok været mere tilbøjelig til at modtage enhver ny behandlingsmetode med åbne arme. En egentlig videnskabelig evaluering af metoden er dog aldrig gennemført, og i dag anses det for tvivlsomt om metoden havde en reel positiv effekt på Treponema pallidum infektionen.

Julius Wagner-Jauregg huskes heller ikke længere som en helt, da han i sine sidste år støttede nazismen.

Vidste du også at
  • WHO estimerer, at malaria i 2013 forårsagede 584.000 dødsfald i verden. Den største dødlighed var blandt børn i Afrika.
  • Halvdelen af verdens befolkning lever i malaria-områder.

 

TopFoto: En malariemyg, Anopheles stephensi. Centers for Disease Control and Prevention.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *