Nyt fra videnskabens verden

Krager er klogere, end du tror

Krager er klogere, end du tror

Vidste du, at kragefugle er så intelligente, at nogle biologer kalder dem for “primater i fjer”? Krager er blandt andet i stand til at bruge redskaber samt forstå årsagssammenhænge på niveau med et 5-årigt barn.

Hvad er en krage?

Husskade
Husskade. Foto: Teemu Lehtinen, Creative Commons.

Kragefuglefamilien (Corvidae) opdeles i en række slægter, hvor Corvus (krager, ravne og alliker) generelt er store fugle med mørk fjerdragt. Der findes dog også kragefugleslægter med mere farverige arter som for eksempel skovskaden. Kragefuglene findes på alle kontinenter med undtagelse af Antarktisk og udgør de største spurvefugle med ravnen som den største art.

Corvidae omfatter på verdensplan omkring 120 arter. I Danmark er der dog kun 7 kragefugle, som med sikkerhed yngler: Skovskade, Husskade, Allike, Ravn, Sortkrage, Gråkrage og Råge.

En særlig fugl

Langt tilbage i menneskets historie har vi tillagt kragefuglene særlig betydning. To ravne, Hugin og Munin, fulgte for eksempel Odin, den øverste af guderne i nordisk mytologi. I andre dele af fiktionens verden har krager ofte været brugt som et dårlig varsel eller til at symbolisere noget uhyggeligt. Det var for eksempel nok ikke tilfældigt, at Hitchcock brugter krager i hans gyser “Fuglene”.

Ravn
Ravn. Foto: Ron Knight, Creative Commons.

Kragerne har dog samtidig længe haft ry for at være snu og hurtige til at “regne den ud”. At der er noget om snakken, har talrige observationer i naturen og eksperimenter efterhånden vist. Man ved for eksempel, at mange af de kragearter, som gemmer forråd, husker den nøjagtige placering af flere tusinde gemmesteder – i nogle tilfælde over 30.000.

Alsidig intelligens hos kragefugle

Det er dog ikke blot en god hukommelse, der gør kragernes intelligens bemærkelsesværdig. Kragefugle bruger således ligesom chimpanser redskaber, for eksempel pinde til at grave larver ud af træstammer, og har i adskillige eksperimenter bevist, at de også kan fremstille og bruge redskaber af materialer, de aldrig har set i naturen. Dertil kommer at krager kan løse opgaver, der kræver en forståelse af årsagssammenhænge.

I en række eksperimenter, som du kan se i videoen herunder, viser en krage (Corvus moneduloides) at den forstår, at den kan få fat en belønning på overfladen i et vandflydt rør, men ikke et med sand, ved at smide småsten i, som hæve vandniveauet. Forskerne udfordrer derefter kragen med forskellige varianter af opgaven, og kragen løser dem ifølge forskerne på et niveau, der svarer til et 5-7-årigt barn.

 

Socialt liv kræver intelligens

At kragefuglene har udviklet en intelligens, der kan måle sig med menneskeabers, mener biologer blandt andet skyldes deres liv i større sociale grupper. Andre dyr som lever i komplicerede sociale sammenhænge såsom chimpanser, delfiner og mennesker, har udviklet en høj intelligens.

Mange kragefugle lever netop i flokke med komplicerede sociale sammenhænge, og deres hjerner er usædvanlig store set i forhold til deres kropsstørrelse.

Topfoto: Gråkrage. Foto: Andreas Trepte, Creative Commons.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *