I daglig tale kalder de fleste den almindelige gedehams for en hveps, selvom gedehams er en mere korrekt betegnelse.

Mange hvepsearter i Danmark

Det er ikke som sådan forkert at kalde den karakteristiske sort-gule gedehams for en hveps, men det er en upræcis betegnelse, da ‘hveps’ omfatter hundredevis af andre insektarter, hvoraf mange ikke ligner gedehamse ret meget.

Hvepse er således blot en fællesbetegnelse for forskellige hvepse-familier i ordenen Hymenoptera (Årevingede insekter), hvor gedehamse blot er én af disse familier. Andre hvepsefamilier inden for denne orden er for eksempel galhvepse, bladhvepse og snyltehvepse.

Gedehamse til skade og gavn

Gedehamse kan være en plage særligt i sensommeren, hvor arbejdergedehamsene ikke længere skal passe larver i boet, men i stedet kan bruge deres tid på at opsøge måltider i form af søde sager på havebordet.

Men gedehamse er dog ikke kun et irritationsmoment. Mange af naturens vilde planter bestøves af gedehamse. Desuden er gedehamse gode rovdyr, der i løbet af en sæson fanger og fortærer fluer, bladlus og larver i massevis. Da gedehamsene således også er nyttige dyr, er der altså god grund til ikke at bekæmpe dem, med mindre de er direkte generende.

Slangegift i brodden

Gedehamse kan stikke som forsvar. Det er dog kun hunnerne (dronninger og arbejdere), som har en stikkebrod. Denne er glat og kan derfor trækkes ud igen efter stikket. I modsætning til en honningbi, kan en gedehams derfor stikke dig flere gang.

I broden findes gift, som er beslægtet med slangegift, men dog kun i mikroskopiske mængder, der for de fleste mennesker ikke medfører anden gene end selve smerten ved stikket. Nogle personer er dog overfølsomme overfor giften og kan blive alvorligt syge af gedehamsestik.