Homøopati virker ikke

Homøopati anvendes af millioner af mennesker verden over og homøopatiske præparater udgør en lukrativ milliardindustri. Men vidste du, at der ikke findes solid, videnskabelig dokumentation for de homøopatiske behandlingers effekt?

Similia similibus curentur

Samuel Hahnemann 1841
Samuel Hahnemann

Det var den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843), som i slutningen af det 18. århundrede formulerede principperne for homøopati på ideen om Similia similibus curentur (kan oversættes “lad lige kurere lignende”). Påstanden er, at alskens sygdomme kan kureres ved at udsætte kroppen for fortyndinger af stoffer, som hos raske personer i normal koncentration giver tilsvarende sygdomssymptomer.

For eksempel vil en hovedpine ifølge homøopatien kunne kureres ved at indtage et stof i fortyndet form, som i normal koncentration vil fremprovokere hovedpine hos raske personer.

Stærkt fortyndet

Et andet afgørende princip for homøopati er, at der skal benytte mindst mulig dosis, som opløses i vand eller alkohol. Jo lavere koncentration, desto større effekt. Desuden skal der ifølge klassisk homøopati kun behandles med ét homøopatisk lægemiddel af gangen.

Mange forbinder homøopati med urtemedicin. Der benyttes dog ikke kun planter, men også andre stoffer som arsenik, bly og stryknin. Sådanne stoffer er naturligvis potentielt livsfarlige, men da fremstillingen homøopatiske lægemidler som regel inkluderer en kraftig fortynding, er dette ikke et problem.

Ofte anvendes potensen D30 om fortyndingen. Det vil sige, at fortyndingsgraden svarer til et tal med 30 nuller efter. I praksis er det oprindelige stof derfor ofte fortyndet så mange gange, at det ikke længere kan spores rent molekylært i opløsningen. Det er med andre ord rent vand, der behandles med.

Nogle af nutidens fortalere for homøopati påstår, at et stof der er fortyndet så kraftigt, at det svarer til rent vand, alligevel er virksomt fordi vandet kan “huske” den oprindelige tilstedeværelse af stoffet. Ved hver fortynding af stoffet rystes opløsningen kraftigt, hvorved der ifølge homøopater desuden ophobes “energi” i præparatet.

Homøopati bruges i dag til at behandle alt fra søvnproblemer, smerter og fordøjelsesproblemer til eksamensangst og flyskræk.

Homøopatiske piller
Opløsning C30 svarer ifølge Wikipedia til, “at et saltkorn opløses i en væskemængde på størrelse med ti milliarder bassiner, hver en million gange så stort som vort solsystem.” Foto: A_Different_Perspective, Creative Commons.

Homøopati – det rene humbug

Både i Danmark og i udlandet mødes homøopatien af stor kritik i videnskabelige kredse, hvor den som oftest betragtes som det rene humbug.

I 2017 udgav EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil, EASAC, da også en rapport om homøopati, hvori det slås fast, at der ingen solid, anerkendt videnskabelig dokumentation er for homøopati. EASAC tilslutter sig i rapporten derudover synspunktet, at man bør holde op med at benytte begreberne konventionel og alternativ medicin, som antyder, at der er tale om to ligestillede behandlingsformer. I stedet bør man blot opdele medicin i henholdsvis én kategori for de præparater, som udvikles og testes efter godkendte videnskabelige metoder (hvor effekten skal kunne dokumenteres), og en anden kategori for medicin der ikke lever op til disse kriterier. Homøopati hører til i den sidste kategori.

Når lægevidenskaben ofte reagerer kraftigt på homøopatiens påstande om helbredende virkninger, er det ikke blot for at advare mod, at man spilde sine penge på virkningsløse behandlinger. Det er også for at undgå, at syge personer vælger at udskyde den traditionelle, evidensbaseret behandling. Tid brugt på virkningsløs homøopati kan nemlig betyde, at sygdommen bliver forværret, hvis man udskyder eller i værste fald helt fravælger en traditionel behandling.

Ikke officielt anerkendt i Danmark

For få år siden viste en opgørelse, at der er store forskelle i brugen af homøopati inden for EU. I for eksempel Danmark, Sverige og Norge er det kun omkring 1 procent af befolkningen, der benytter sig af homøopati. I den anden ende af spektret ligger Østrig, Frankrig og Tyskland med en udbredelse på 11–13 procent. I enkelte lande er der sågar mulighed for at få støtte fra den offentlige sygesikring til homøopatisk behandling.

Selvom de homøopatiske præparater har status af lægemidler i Danmark og derfor er omfattet af Lægemiddelloven, skal de ikke godkendes af Sundhedsstyrelsen. Der er således ikke krav om, at producenten kan dokumentere en virkning. Til gengæld må producenter og sælgere af homøopatiske lægemidler i Danmark heller ikke reklamere med, at de kan helbrede bestemte sygdomme.

Der findes ingen statsautoriseret homøopatuddannelse i Danmark.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *