Nyt fra videnskabens verden

Homo naledi: Tidlig forfader til mennesket fundet i dyb hule

Homo naledi: Tidlig forfader til mennesket fundet i dyb hule

Dybt nede i en hule i Sydafrika har forskere fundet rester af en tidlig forfader til mennesket, som kan kaste nyt lys over vores udviklingshistorie.

Homo naledi – blanding af abe og menneske

Skelet
Der er fundet nok knogler i hulen til at samle mindst 15 skeletter.

De første knoglerne blev fundet i 2013, da en huleudforsker trængte ind i et kammer 30 meter nede i hulen, Rising Star Cave, uden for Johannesburg i Sydafrika. Ved de efterfølgende udgravninger fandt et internationalt forskerhold mere end 1500 knoglerester fra i alt mindst 15 individer af et ukendt medlem af menneskeslægten. Det gør fundet til det største af sin slags på det afrikanske kontinent nogensinde.

Den nye art er blevet døbt Homo naledi, hvor ‘naledi’ betyder ‘stjerne’ på Sotho – et af de elleve officielle sprog i Sydafrika.

Fordi fundet omfatter så mange knogler, har forskerne været i stand til at samle næsten komplette skeletter. Disse viser, at Homo naledi er en unik blanding af et abemenneske og en egentlig menneskeart. Derfor mener forskerholdet, at den nye art sandsynligvis hører til blandt de tidligste arter i Homo-slægten.

– “Samlet set ligner Homo Naledi et af de mest primitive medlemmer af vores slægt, men den har også nogle overraskende menneskelige-lignende træk, nok til at berettige en placering i slægten Homo”, siger John Hawks fra University of Wisconsin-Madison og fortsætter: “Homo naledi havde en meget lille hjerne, omkring på størrelse med en appelsin (omkring 500 cm3), som sad oven på en meget slank krop”.

Undersøgelserne af skeletterne fra hulen viser, at Homo naledi var omkring 1,5 meter høj og vejede omkring 45 kilo. Fingrene er menneskelignende, men meget krumme, hvilket ifølge forskerne ligner en tilpasning til klatring. Til gengæld kan fødderne næste ikke skelnes fra de moderne menneskers, hvilket sammen med forholdsvis lange ben tyder på, at arten har været god til at gå langt.

Alder afgørende for betydning

Blandt de allerede kendte medlemmer af menneskeslægten er det ifølge forskerne kun Homo floresiensis, Floresmennesket, der minder om den nyopdagede art. Homo floresiensis som blev fundet i Indonesien, levede formentlig helt indtil for omkring 12.000 år siden.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvornår Homo naledi levede. Uden en pålidelig aldersbestemmelse er det ikke muligt at vurderer betydningen af det nye fund. Forskerne bag udgravningen anslår selv, at Homo naledi er over to millioner år gammel. Det vil i så fald placere arten på en af de ældste grene i menneskets stamtræ. Men skulle de kommende analyser vise, at knoglerne er betydeligt yngre, vil den nye art måske blot falde i samme kategori som Homo floresiensis – en primitiv menneskeart der overlevede overraskende længe.

Hånd
Homo naladis havde menneskelignende hænder.

Var hulen et gravkammer?

Selvom betydningen af det nye fund i forhold til menneskets udviklingshistorie først kan afgøres efter en pålidelig datering, gør alene omfanget fundet i Sydafrika enestående. Dertil kommer at måden skeletterne er placeret i kammeret har overrasket forskerne bag undersøgelsen og får dem til at drage en kontroversiel konklusion.

– “Intet er sikkert på dette tidlige stadie, men mange af beviserne peger på, at kammeret kan være et bevidst gravsted”, siger Professor Paul Dirks fra James Cook University.

Homo naledi kranie
Homo naledi kranie.

Knoglerne – som stammer fra unger, voksne og gamle individer – blev fundet i et kammer, som holdet har døbt Dinaledi-kammeret, der altid har ligget afsides fra hulens øvrige dele og aldrig haft en direkte åbning til overfladen. Dertil kommer, at der blandt de mange fossile knogler næsten ikke findes rester fra andre dyr. Knoglerne bærer desuden ikke spor fra rovdyr eller af, at de eventuelt skulle være skyllet derned.

Efter at have undersøgt alle alternative scenarier konkluderer forskerne, at det mest sandsynlige er, at kammeret er et af de tidligst kendte eksempler på et gravkammer. Denne form for rituel adfærd har man ikke tidligere set hos andre dyr end moderne mennesker. At de enkelte individer skulle være båret ned i kammeret som en form for begravelse, er dog en teori som mødes med en vis skepsis fra nogle forskere.

Hulen udenfor Johannesburg vil sandsynligvis holde palæontologerne beskæftiget i lang tid fremover. Forskerne tror således, at der endnu kan være tusindvis af knogler begravet dernede.

Kilde: eLife

Topfoto: National Geographic



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *