Nyt fra videnskabens verden

Hele Danmarks befolkning kan være på lille ø

Hele Danmarks befolkning kan være på lille ø

Hvor meget fylder hele Danmarks befolkning, hvis vi alle samles på ét sted? Hvis du synes Danmark er tæt befolket, vil du overraskes over hvor lidt vi faktisk fylder.

En simpel udregning

Svaret afhænger naturligvis af om vi står som sild i en tønde eller med plads til at svinge med armene.

Ved vores udregning forestiller vi os, at det er muligt at samles 10 personer per kvadratmeter. Selvom 10 voksne nok ville skulle stå ret tæt, er det ikke urealistisk, da der vil være bedre plads, når gruppen inkluderer børn.

Med 10 personer per kvadratmeter er det muligt at samle 1.000 personer på et 10 x 10 meters kvadrat. Ifølge Danmarks Statistik bor der i skrivende stund 5.659.715 personer i Danmark. Hele Danmarks befolkning kan derfor være på blot ca. 0,57 kvadratkilometer.

Danmarks befolkning behøver ikke meget plads.
Danmarks befolkning behøver ikke meget plads.

Fodboldbaner eller ø

På en enkelt fodboldbane, som er 105 x 68 meter, kan vi få plads til 71.400 personer. Hele befolkningen kan derfor være på hvad der svarer til godt 79 fodboldbaner.

Kigger vi på Danmarkskortet, er den lille Vorsø i Horsens Fjord på 0,6 kvadratkilometer stor nok til at rumme hele landets befolkning. Endda med plads til overs.

Topfoto: James Cridland, Creative Commons.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *