Derfor udrydder man vildsvinet i Danmark

Set i forhold til landets størrelse er der kun få lande i verden, der har flere svin end Danmark. Det gælder dog kun tamsvin, som der er millioner af i de danske stalde. Derimod har man besluttet, at der ikke er plads til tamsvinets forfader, vildsvinet, som ellers oprindeligt var en del af den danske natur og indtil starten af 1800-tallet levede frit i vores skove.

Vildsvinet deler vandene

Vildsvin unger
Vildsvin lever primært i løvskove, hvor de med trynen endevender det øverste jordlag for at finde rødder, bog og agern. Foto: Marcus Saul, CC BY 2.0.

Vildsvin har gode forudsætninger for igen at blive en del af faunaen i Danmark, og de har da også forsøgt at genindvandre sydfra flere gange siden årtusindskiftet.

Men hvor mange jægere og biologer anser vildsvinet for at være en berigelse af dansk natur, er holdningen hos landbruget en noget anden. Her er man bange for, at vildtlevende svin, som genindvandrer fra Nordtyskland, skal medbringe afrikansk svinepest. Skræksceneriet for landbruget er, at vildsvinene overfører sygdommen til tamsvinene til skade for den indbringende eksport af svinekød til lande uden for EU.

Det er en bekymring, som deles i folketinget. “Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de skydes”, lød det således i 2017 fra Venstres daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Der er ganske vist indtil nu ikke konstateret svinepest hos de vildsvin, der er skudt i Danmark. Alligevel indførte den daværende regering nye jagtregler, der har gjort det nemmere for jægerne at skyde de vildsvin, som finder vej til Danmark. Det er blandt andet blevet tilladt at jage på alle tider af døgnet, skyde på foderpladser og fra kunstige skjul.

Det var ligeledes Venstre-regeringen, nu med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen, som i 2018 sammen med Dansk Folkeparti besluttede, at vildsvinene skal holdes ude af landet af et 70 km langt hegn langs den dansk-tyske grænse. Det hegn stod færdigt i december 2019.

Mennesker ikke vildsvin spreder svinepest

De drastiske tiltag for fortsat at holde dansk natur fri for vildsvin bunder altså i landbrugets ønske om at beskytte den årlige produktion af 30 millioner slagtesvin, der udgør en værdi på mange milliarder i eksport. Det er dog ikke den rette løsning, hvis man spørger blandt andre Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hos sidstnævnte forening, der har 130.000 medlemmer, ser man gerne, at vildsvinet igen får lov at brede sig i den danske natur.

– Vildsvinene er geniale naturplejere. De laver skovforyngelse og skaber en større botanisk rigdom i skovbunden, når de går og vender jorden med deres tryner, lyder det blandt andet fra Bo Håkansson, biolog i DN.

grise
Smittes danske svin med svinepest kan det koste dyrt i tabt eksport. Foto: K-State, CC BY 2.0.

Ifølge foreningen overvurderer landbruget desuden smitterisikoen fra fritlevende vildsvin. Det er derimod i højere grad mennesker, som udgør en risiko for at svinepest finder vej ind over grænsen ved for eksempel at efterlade inficeret madrester i naturen.

Dette bekræftes af en afhandling forfattet af den tyske veterinærforening Tierärztliche Vereinigung für Tierschutz (TVT) fra februar 2018. Her er konklusionen netop, at svinepest primært spredes ved indførsel af fødevarer inficeret med svinepestvirus.

Ifølge Bo Håkansson er smittekilderne, man i stedet bør koncentrere sig om derfor for eksempel udenlandske håndværkere, der efterlader inficerede madrester i naturen eller jægere, der har været på jagt i svinepest-ramte områder i Østeuropa.

Ligeledes er lastbiler, der ikke er gjort ordentligt rent for grisemøg, en smitterisiko. Sygdommen kan således overleve i gødning i op til to måneder fortæller professor i virologi Åse Uttenthal til Landbrugsavisen. Det vakte derfor også en vis harme, da det fornylig viste sig, at producenternes egne svinetransporter tilsyneladende ikke tager denne smitterisiko seriøst. En stikprøvekontrol ved grænsen afslørede således, at tre ud af fire lastbiler, der vente hjem efter at have afleveret grise i udlandet, var så dårligt rengjort, at myndighederne ikke gav dem lov til at fortsætte ind i Danmark.

Lav risiko for direkte smitte

Selv hvis et dansk vildsvin for eksempel skulle finde og spise resterne af en inficeret madpakke fra Østeuropa og derved selv blive smittebærer, kræver en smitteoverførsel til raske tamsvin naturligvis, at der er mulighed for kontakt. Da de fleste slagtesvin i Danmark produceres i store, aflukkede farme, er risikoen for kontakt med vildsvin minimal ifølge DN. Der produceres dog også frilandsgrise, men også her er der i forvejen krav om dobbelthegn med flere meter imellem, så svinene ikke kan komme i kontakt med hinanden.

I en række andre europæiske lande har man dog eksempler på, at svinepest på en eller anden måde har fundet vej ind i staldene til tamsvin.

Ikke farlig for mennesker

Afrikansk svinepest udgør ingen fare for mennesker og andre dyr end vildsvin og tamsvin. Udryddelsen af det hjemmehørende vildsvin i Danmark sker således primært af hensyn til landbruget.

Der har aldrig været konstateret afrikansk svinepest i Danmark. Sygdommen er udbredt hos både tam- og vildsvin i den europæiske del af Rusland. I 2014 bredte afrikansk svinepest sig for første gang ind i Europa fra grænselandene i øst. Siden har smitten bredt sig vestpå, primært via inficerede fødevarer. I september 2020 blev der for første gang fundet et dødt vildsvin smittet med afrikansk svinepest i Tyskland tæt på den polske grænse.

I Afrika forekommer svinepest i vildtlevende svin, der her er modstandsdygtige overfor sygdommen. Der arbejdes på at udvikle en vaccine mod afrikansk svinepest, men selv hvis der ikke længere er en sygdomsrisiko ved danske vildsvin, er det ikke sikkert hegnet ved grænsen pilles ned. Landbruget har således udtrykt bekymring for eventuelle markskader, hvis vildsvin igen får lov at sætte trynen i dansk jord.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *